Død og Palliation

Niels Peter Aggers hjemmeside

 

Hvis man ikke selv kan skabe fremtiden kan man altid stille sig i vejen for den.

 

Revolutionen er kærlighedens kejsersnit. Ikke fordi børnene vil det men fordi borgerskabets kusse er for snæver.

 

 

Introduktion død og palliation

Introduktion til død og palliation

Jeg havde indtil min total tilfældige ansættelse som centerleder i Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i Århus i 1987 aldrig beskæftiget mig med død, sygdom og undergang. Havde faktisk altid undgået området. Været bortrejst ved begravelser osv. og får stadig mavekneb, når jeg bliver pånødet kropsligt forfald, indre degeneration, dødens hæslighed og stædige ubønhørlighed. Havde tidligere profileret mig via at være ung planetrejsende i Nordamerika/Mellem- og Sydamerika før globaliseringen. En revolutionær hippie kollektivist, konstruktivist af radikal politisk frigørende terapi, social netværks terapeut og især i offentligheden, som fortaler for fri seksualitet, der ville sprænge borgerskabets rammer – café seksualiteten. Enlig far for min elskede Ask. Fuck all – fuck free. Underlivsformer i 80´erne.

 

Og så mødte jeg rystet døden, kræftkroppens ubønhørlige forfald via ansættelse som leder af Kræftens Rådgivningscenter i 1987. Freuds sindssyge planetdans mellem Eros og Thanatos – mellem livsinstinkt og dødsdrift. Libido/kærligheds (overlevelses) energien og aggresso/selvdestruktions energien. Dødsudfrielse – tilbagetrækningsdød. Verdenskrigens barbariske slagterier.

 

Mine dødslærermestre var en lange kæde af klienter, jeg fulgte ud til den yderste revle i dødens hav. Som jeg stadig bærer med i mig. Forunderligt hvad man husker. Psykisk dybere tror jeg også, at mit døds skemata/livshistorisk skript er præget af min lillebror Bendt død som blå baby i 1946. Hjemmedåb. Den lille kiste. Mine sørgende forældre. En god, ok - måske guds bestemt død?

Har været aktiv i området ”at forbedre forholdene for de døende” siden ansættelsen i KB i 1987. Oplevet, at det har været en fantastisk succeshistorie således, at vi nu kan være vores omsorgstilbud til de 54.000 årlige døende i Danmark rimelig bekendt – selvom der stadig mangler meget, før vi er helt oppe på planetarisk forkant.

 

Døden burde påvirke og opkvalificere de liv vi lever på denne mirakuløse planet.

Hospicekonference i London i 1989 – hvor jeg var forbavset over den palliative udvikling i det meste at den civiliserede verden og hvor håbløst Danmark var bagefter med ynkelig hospitals-/plejehjems død – samt at psykologi var en perifer profession inden for området. Skrev artiklen Lønarbejder ved dødsrejsen – Klinisk Sygepleje – 1989 – som blev vel modtaget og måske var en milepæl i området ved at bringe den palliative psykologi ind.

 

I Kræftens Bekæmpelse fik vi op gennem 1990´erne opkvalificeret dødsområdet ved at fokusere på de direkte døende (Livsmodsmodellen), de efterladte – sorgselvhjælpsgrupper, børn og sorg (som blev et virkeligt succesprogram det stadig er et virksomt støttetilbud), børn som pårørende m.v. Anne Nissen som leder af patientstøtteområdet i Kræftens Bekæmpelse var en nøglefigur i denne udvikling.

 

Begyndte at deltage i de daværende fællesnordiske palliative 4årige konferencer som blev afholdt på skift rundt om i alle nordiske lande – med flot fornemmelse af at være med i en fælles politisk/faglig nordisk bevægelse.

Kom i 1993 ind bestyrelsen af Foreningen for Palliativ Indsats/Omsorg ved livets afslutning – via min daværende ansatte sygeplejerske/og senere hospicechef Kirsten Kopp Vejle Sct Marias Hosoice. Har været medlem af bestyrelsen lige siden. Historiebære.

Startede i 1996 (sammen med Jørgen Finnemann) græsrodsbevægelses mødeforummet for de mange hospiceforberedende grupper/hospicefrivillige i Odense. Var med indtil foreningen i 2001 blev til Hospice Forum Danmark, som organiserer de ikke-professionelle indenfor dødsområdet. Folkemagt. Da de nye dygtige politiske kræfter tog over og forvandlede vores græsrodsbevægelse til et magtpolitisk organ – på godt og ondt.

Trådte i 1998 ind i Redaktionen for det nordiske palliative tidsskrift Omsorg som har sæde i Bergen, Norge. Fagbokforlaget. Afløste psykologen Hans Martin Svare. Har siden siddet sammen med præsten Chistian Juul Busch (Rigshospitalet) og for nuværende med Mette Raunkiær (PAVI).

Redaktionen er et power forum i forhold til formidle ny viden om palliation – og fantastisk fagligt inspirerende, da det rummer en lang række forskellige professioner med hvert deres spændende perspektiv på døden. Der er heldigvis mange danske bidragsydere fra vores efterhånden veletablerede palliative miljø med PAVI flot i spidsen.

Har altid været fortalere for, at vi i Danmark burde lovliggøre aktiv dødshjælp. Ville højne dødsbevidstheds niveauet og være med til yderligere at aftabuisere det. Har alt for mange kræftpatienter som døde ynkelige død inde på nethinden.Uden for palliativ rækkevidde. Tænk hvis de lovligt kunne have modtaget den grønne pille og være blevet dødsudfriet på en human måde omgivet af deres kære. Hollandske forhold.

Har især fokuseret på de negative bivirkninger ved vores nuværende lovgivning: selvmords turisme, forøgede antal selvmord, pårørendedrab, læger der hjælper med aflivning ….og hvorledes Etisk Råd spiller med i den kristne dødsrealitets fornægtelse. Kroppen er Guds.

Har over årene skrevet meget om dette – deltaget i den offentlige debat (se hjemmeside bjælken om aktiv dødshjælp).

Vores lavpandede politiske hjerner har hele tiden undgået at få aktiv dødshjælp sat op som lovforslag (gemt sig bag Etisk Råd) og dermed undgået at sætte temaet på den politiske dagsorden. Dette på trods af, at 71 % af den danske befolkning vedvarende støtter indførelse af legal aktiv dødshjælp. Det gæller også mit eget politiske parti Enhedslisten.

Er stadig aktiv i denne kamp og håber på en legalisering før jeg selv skal forlade planeten. Ja – hvad bruger du dit korte planet liv til? At skide på toilettet?

Har været involveret i projektet med at få oprettet et hospice på Grønland/Nuuk i samarbejde med Hospice Forum. Der dør alt for mange nedsendte grønlændere alene på Rigshospitalet m.v.

De palliative forhold der oppe på den vidunderlige ø er dybt mangelfulde. Har skrevet en rapport om dette. (Se bjælken Grønland). Projektet ligger for nuværende tilsyneladende dødt.

Det sidste skud på stammen er projektet Sidste Hjælp, hvor vi er en norsk/dansk projektgruppe, som forsøger at forbedre kvalifikationen af almene borgere i forhold til at møde langsom, udstrakt død. Et 4 timers edukativt kursusprogram. Er i et konkreterings stadie.

Undskyld. Alt for lang indledning til det palliativ område – men det er måske de vigtigste opgave jeg har været benådet til at have haft på planeten.

 

Idioterne slå stadig hinanden ihjel af religiøse/politiske/klassemæssige grunde. Shame on those. Løfter de aldrig snotten og undre sig over, at vi stadig eksisterer som en livsform på denne planet. Burde fred og ave. Døden i livscirklen. Aber på vej op i det kosmiske træ.

 

 

 

 

 

Niels Peter Agger