Kolonimagten Danmark

Niels Peter Aggers hjemmeside

 

Hvis man ikke selv kan skabe fremtiden kan man altid stille sig i vejen for den.

 

Revolutionen er kærlighedens kejsersnit. Ikke fordi børnene vil det men fordi borgerskabets kusse er for snæver.

 

 

Undskyld Grønland - fra kolonimagten Danmark

Niels Peter Agger Cand. psych. Psykofirm.

Skrevet i april 2013/revideret december 2013.

Sendt som kronikforslag til Politiken. Lang udgave - ca. 2.100 ord.

Afvist.

Bragt i forkortet udgave i Information den 30.12. 2013.

 

Det er ret pinligt, at Grønlands landsstyreformand Aleqa Hammon (Siumut, valgt 5. april 2013), skal sætte forsoning/tilgivelsen i forhold til Danmarks snart 300årige kolonimagtrolle på dagsordenen og oprette en Forsoningskommission, som mildest talt ikke har mødt venlige toner fra danske politikere eller dansk offentlighed. Det burde være os, der tog problemet op. Ikke offersiden. Vi udviser samme pinlige arrogance i forhold de tidligere Danskvestindiske Øer, hvor vi var slavehandlere/-holdere i 175 år ind til 1848, hvor de erobrede deres frihed fra det danske slavevælde og den grove økonomiske udbytning.

Landstingsvalget i marts 2013 kan kun fortolkes således, at Grønland er ved at løsrive sig fra Rigsfællesskabet og dermed fra den lange, specielle historiske tilknytning til Danmark/Europa. Vi er mange danskfødte, som har arbejdet/rejst på øen, der dybt begræder udviklingen. Ønsker at bevare en tæt tilknytning. Vil hade at se øen forsvinde som et kinesisk ressourceudbytningsobjekt eller at ende som amerikansk vasalstat (som Island vel i nogen grad er blevet). Grønland er en fantastisk, unik, spirituel naturperle. Beboet at et enestående folk, der har magtet at skabe et højt civiliseret samfund under naturbetingelser, som får Danmark til at ligne en økologisk børnehave, vi ikke engang magter at passe ordentligt på.

Danske politikere/eksperter bliver på trods af Selvstyreloven fra 2009 ved med at kloge sig magtmæssigt om Grønlands potentielle naturrigdomme/strategiske placering, når Nordvestpassagen transportmæssigt åbner op som resultat af den globale opvarmning, som om øen stadig er dansk kolonial ejendom, vi kan skalte og valte med - uden at erkende, at de smider benzin på løsrivelsens bål. At de reproducere en undertrykkende fortid, som grønlænderne stadig bevidst/ubevidst følelsesmæssigt er rasende/hadfyldte over. Herrefolket på det europæiske kontinent, der nok har accepteret at betale en årlig afladssum i bloktilskud på mellem ca. 3,5 milliarder – men som aldrig mentalt har påtaget sig ansvar for århundredes undertrykkelse og forskelsbehandling.

Hvor ville Grønland være i dag, hvis nordmanden Hans Egede ikke var draget derop i 1721 for at opspore efterkommerne af vikingebosættelserne? Da præsten ikke fandt dem, påtog han sig at tvangskristne de ”eskimoiske hedninge” og tugte dem med kristendommens velsignelser samt at forbyde al tuskhandle med hollandske hvalfangere, der var begyndt at forsyne befolkningen med civilisationens velsignelser: våben, alkohol samt dødelige sygdomme. Jagten på vores norrøne/vikinge efterkommere stoppede først i 1905, da man indså, at Østbygden faktisk lå på Vestsiden af Grønland – på Kysten.

Hvis Danmark skal udvikle et normalt og ligestillet forhold til Grønland, må vi accepter vores koloniale skyldsbyrde – og forsøge at afmontere den via at indgå konstruktivt i forsoningsprocesser og anmode om historisk tilgivelse, som det er sket i Sydafrika, Canada, på Australien mv.

Grønland er igen kommet massivt på dagsordenen i danske medier og den politiske offentlighed. Den gang er det lykkelig nok ikke elendighedshistorier om Grønland som et forfejlet samfund præget af incest, pædofili, seksuel løsagtighed, lav forælderevne, uddannelsesmæssigt forfald, selvmordsbølger, drab, vold mod kvinder, druk/hash/sniffing, en ustabil arbejdskraft, nepotisme og politiker korruption - der intensivt prægede de danske medier fra 2007 til 2010. Danmark har jo måtte indrømme, at vi har vores egne problemer i forhold til incest, pædofili, skyderi og knivstikkeri i gaderne, alkoholisme, fedme, junk, psykisk sygdom, kvindevold, mobning mv. Men man skal desværre stadigvæk ikke snakke længe med en normaldansker, før man støder på laget af massive fordomme overfor ”eskimoerne”, som tit bliver understøtte af, at folks eneste grønlænderkontakt er med den meget begrænsede minoritets tabergruppen på Christianshavns torv (ud af de ca. 17.000 af grønlands herkomst, der vedvarende lever i Danmark). Som raver rundt i en hash/sprut bevidstløshed med isbræens bløde evighedslængsel i øjnene, uden at de danske myndigheder har gjort det store for at hjælpe dem ud af kontanthjælpslivet i forhold til dengang, de var stolte fangere/levede værdige liv i pagt med naturkræfterne.

I Danmark hersker der næsten chokerethed over, at Grønland er begyndt at realisere principperne i selvstyreaftalen. Har taget de første skridt (Storskalaloven/anerkendelse af uran som en potentiel værdifuld ressource) i forhold til at udnytte øens rige mineralressourcer. Etableringen af økonomisk selvstændighed. Det er deprimerende, at danske medier stort set gentager diskussioner, der har foregået på øen, de sidste 10 år: eksport af uran, den sociale betydningen af massive grupper af fremmed arbejdskraft, naturforurening, katastrofeberedskab overfor mulige olieudslip samt konsekvensen af den kommende sejlads gennem Nordvestpassagen. Har danske medier/politikere sovet i timen?

Danskerhad

Mange danskere, der har opholdt sig i længere tid på øen, har haft oplevelser af, at når man kommer dybere ned i en samtale med ”de fastboende”, støder man på enorm opsparet, kolonialistisk had til Danmark. Især blandt mænd. I enkelte bysamfund skal man stadig som ”flyfrisk/opsendt” pengetjenende dansker stille sig tæt på udgangsdøren på det lokale værtshus, så man kan slippe nogenlunde helskindet ud, hvis sprutpromillen frigør de gamle haddæmoner, der er totalt berettigede i forhold til, hvorledes vores historiske overherredømme negativt har præget mange grønlænders liv og som stadig trækker tunge tråde ind i fremtiden. Da DR viste sin ”Grønland i forfald” udsendelse i 2007 risikerede, man at få en aggressiv skulder, når man gik rundt i Nuuk.

I Danmark lever vi i påfaldende grad stadig med uvidenhed/fordomsprægede projektioner i forhold til at anerkende vores koloniale skyldsbyrde. Den manglende historiske erkendelsen af, at vi engang var en ”hvidmands herskerrace” i forhold til ”de primitive vilde” - er udbredt og kan betegnes som en national fortrængning (eller ren dumhed). Der hersker manglende viden om, at vi udførte tvangssteriliseringer af grønlandske ”løs på tråden” kvinder. Nedsendte lovende grønlandske børn for at fordanske dem, så de kunne vende tilbage som ”civiliserede”. Og svigtet alle løfter.

Vores koloniale fortid

Men lad os få et kort overblik over Danmarks koloniale historie og nedtone de årtier, hvor vi blev fede af negerslaver/romhandel/krydderieksport fra Afrika og Asien.

Trankebar/Indien blev solgt til Storbritannien i 1845. Guldkysten/Ghana afhændede vi til samme kolonimaster i 1850. Vestindien afstod vi til USA i 1917 for 25 milliarder dollars. I dag ca. 150 milliarder. Salget var et resultat af den første danske folkeafstemning, efter at kvinderne fik stemmeret. Island løsrev sig eller, som mange danskere oplevede det, ”unfair vendte os ryggen” i 1944, mens vi var besat af Nazi Tyskland. USA forsøgte at købe Grønland i 1907 og igen i 1948 (for 1.00.000.000 US dollars). Færøerne (eller Bornholm) har vi vist aldrig har fået et fornuftigt købstilbud på?

Danmark fik nølende pålagt ansvar for de arktiske områder ved fredsslutningen med Sverige i 1814, hvor stormagterne tvang os til at afstå Norge til Sverige - men som også geografisk ville inddæmme Sveriges dominansområde. Siden har vi lidt modvilligt hængt på de nordatlantiske besiddelser, der aldrig blev en god profitmaskine for moderlandet. Vi vandt ejendomsretten til hele Grønland ved Haag domstolen i 1933 i striden med Norge – der ønskede herredømme over det stort set ubeboede Østgrønland. Der boede da 16.000 på øen. Måske havde det være bedst, hvis vi havde tabt.

Grønland – Kalaallit Nunaat – menneskenes land

Listen over koloniale og postkoloniale krænkelser er lang. Lad os vælge en historisk linje:

1.Hans Egedes ankom i 1721 – efter at vi havde haft sporadisk kontakt med Grønland via kongelige ekspeditioner siden 1408. Hans virke: Tvangskristningen af hedningerne. Udradering af den oprindelige shamanistiske åndetro/naturens besjæling og dermed også af kulturens bærende konfliktløsningsmodeller: trommedans/ latterliggørelse af modstanderen mv. Mange inuitter oplevede det som en lettelse at ”den mørke magt” blev neutraliseret og tabureglerne løsnet. Indførelsen af en liberal økonomi, der baserede sig på akkumulation – privat ejendomsret. Nedbrydning af jægernomadekulturen, hvor man ikke ophobede mere ejendom end den, der kunne medbringes. Etablering af faste bopladser omkring missionsstationerne som var overlevelsessteder, når fangstdyrene svigtede. (Havmoderens vrede.) Hvad berettigede os (set med nutidens øjne) til at lave disse kolossale kulturelle forandringer?

2.Koloniseringen medførte smitte med ”vestlige” sygdomme som kopper, der dræbte halvdelen af den oprindelige befolkning på ca. 6.000 inuitter (1723). I dag lever der 57.000 på øen (hvoraf er 7.000 etnisk fremmede/danskere).

Senere påførte sygdomme var tyfus, tuberkulose, syfilis, gonore mv.

3.Dansk monopolisering af grønlandshandlen (Den Kongelige Grønlandske Handel havde monopol indtil 1950/forsyningspligt til 1986) samt isolationspolitikken – at begrænse omverdenskontakt ”for at skåne det grønlandske naturfolk”. Den blev først brudt i 1941 under 2. verdenskrig, da amerikanerne oprette lufthavne/baser og totalt ændrede samfundet i løbet af forbavsende kort tid og ”smed øen” ind i det globale samfund. Kolonistatusen blev ophævet i 1953. Grønland blev et amt. Hjemmestyre i 1979. Selvstyre i 2009. Vi burde undskylde århundredes hæmning af, at øen ikke tidligere udviklede sig mod et selvstændigt samfund.

4.Sprogstriden – koloniforvalterne undertrykte massivt inuitsproget ved at al undervisning/embedsførelse foregik på dansk helt op i 1960´erne. Positivt udviklede Egedefamilien dog et grønlands skriftsprog som var med til at bevare den oprindelige kultur. 33% af befolkningen er af blandet grønlands/dansk herkomst, hvoraf mange ikke behersker grønlandsk flydende. Sprogstriden trækker stadig dybe kløfter i det politiske landskab. For nuværende sker der en grønlandisering – hvor dem, der ikke behersker grønlandsk diskrimineres og udelukkes fra magtfulde stillinger på trods af deres uddannelsesmæssige kompetencer.

5.Historisk har der været ført en forskelsbehandlende politik i forhold til aflønningen af arbejdskraften. Børn af dansk/grønlandske forældre blev historisk tilbudt undervisning/højere løn end grønlandske ansatte – som man mente kunne supplerede lønnen med fangst. Forskellen blev cementeret med Hjemstavnskriteriet i 1958 samt et Fødestedskriterium i 1964, hvilket først blev ophævet i 1985. Politikken satte dybe klassemæssige skel i samfundet og er måske den største koloniale ”synd”, vi forvoldte.

6.Tvangssterilisation. I Danmark blev ca. 6000 ”undermåler kvinder” tvangssteriliserede mellem 1932 og 1967. Praksis var særdeles udbredt på Grønland, selvom vi ikke har tal på hvor mange der fik denne ”forebyggende behandling”.

7.Fordanskning – nedsendelse af ”lovende” grønlandske skolebørn i 1950/60´erne for at fordanske dem uden forståelse for, at man ofte totalt ødelagde deres kulturelle rødder. Praksis forsatte helt op i 1970`erne. Det er en velkendt sag i Danmark.

8.Thulebasen. I 1951 indgik Danmarks en forsvarsaftalen med USA (efter købstilbuddet), hvor de fik lov til at oprette militærbaser/lufthavne på øen. Basen blev oprettet i 1951/53 og er siden blevet udvidet som en radarstation i forhold til at beskytte USA mod atomare angreb samt som en global kommunikations aflytningscentral. Basen er stadig en central enhed i USA´s forsvarsstrategi, og opleves selvfølgelig krænkende for Grønlands bestemmelsesret over eget territorium.

9.Anlæggelsen betød tvangsforflyttelse af den oprindelige Thule befolkning (127 personer) til nordliggende Qaanaaq, hvor fangstbetingelserne er langt dårligere. De fik 3 dage til at pakke deres ting. Den økonomiske kompensation oplevedes som meget utilstrækkelig. Qaanaaq står stadig i Grønlandsk kultur som et eklatant eksempel på dansk, kolonial overherredømme. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen gav en begrænset undskyldning i 1990.

10.G-60 planerne. I 1960`erne begyndte den dansk regering at investere massivt i Grønland. Et udgangspunkt var, at levealderen på øen gennemsnitligt var 39år i 1953, hvilket var dybt pinligt (for kolonimagten) i FN sammenhænge. Grønlændernes levealder er stadig 10 år kortere end danskernes! Planerne indebar massive tvangsnedlæggelse/affolkning af mange bygder – og indflytning til de 17 bycentre. 11% lever stadig i bygderne. Det værste eksempel var nedlæggelsen af kulminebyen Qullissat i 1972 på Diskoøen, der var Grønlands 4 største by. Man nedlagde bare alt – arbejdspladser, elforsyning, varme, butikker, skolen og tvang derved befolkningen til at flytte.

11.Danskerbølger – håndværkere/professionelle

Der blev iværksat intensiv boligblokke-/havne-/vejbyggeri i bycentrerne efter ”østtyske/ Gellerupplans principper”. De boligblokke man nu endelig nedriver i Nuuk. Opsendelse af danske, hankøns håndværkere i 1960´erne udgjorde snart 10% af befolkningen, og de opførte sig langtfra ikke altid lige pænt. Konfrontation med lokalbefolkningen. Megen opsparet had blandt især grønlandske mænd stammer fra deres ”hærgen”. Mange blev på øen – giftede sig/stiftede familie og en del sidder nu tungt på industrivirksomheder, serviceområdet, hoteller mv.

Næste bølge af danske indvandre var professionelle: pædagoger, lærere, sygeplejersker, psykologer, læger, politibetjente, industrifolk og embedsfolk. Mange af disse indtager lederjobs. En så begrænset population som grønland, kan ikke have ekspertise på alting. Er vedvarende afhængig af tilkaldte eksperter i forhold til fotomaskiner, indstilling af fiskeindustrimaskiner osv. Da jeg levede i Nuuk og skulle jeg have lavet mine sko viste det sig, at øens eneste skomager var flyttet til Island. ”Hvad gjorde de så?” ”Vi tager bare skoen med, når vi skal til Danmark.” En del af de professionelle opsendte er blevet, bl.a. fordi deres danske uddannelser efterhånden er så forældede, at de aldrig vil kunne opnå lignende stillinger i moderlandet. Grønland fungerer også som et fagligt ”aftægts land” ved at danske pensionistlæger, psykiatere, psykologer (som mig selv), tandlæger mv. bruger øen til at optjene mere til pensionskontoen uden at kunne bibringe øen en nutidig, faglig relevant opkvalificering. Der er ingen krav om grønlands sprogbeherskelse, hvilket jo er påfaldende ved, at vi i Danmark fx kræver, at ikke-danske læger skal mestre vores sprog, før de kan praktisere.

12.Hykleriet i Danmarks forvaltning af det grønlandske territorium blev afsløret i januar 1968, hvor et amerikansk B-52 bombefly med 4 brintbomber styrtede ned ved North Star Bay tæt på Thulebasen og eksploderede, hvilket spredte radioaktivt materiale ud over isen. Mange lokale grønlændere var involveret i oprydningsarbejdet uden at blive oplyst om faren ved den forøgede radioaktive bestråling. Der blev senere foretaget en række omdiskuterede undersøgelser for at afdække sygdomskonsekvenser. De resulterede kun i begrænsede erstatningsudbetaling – begrundet i stressfaktoren. Nedstyrtningen afslørede, at Danmarks regering havde hemmeligholdte aftaler med USA (statsminister H. C. Hansen, 1957) om at ”acceptere” atomvåben på dansk territorium, selvom det var imod regeringens officielle politik om et atombombefrit Danmark.

13.I 2008 blev det afdækket, at øen blev benyttet som mellemlandingssted for hemmelige CIA fangetransporter, hvor formodede terrorister blev fløjet til afhøring i lande, hvor tortur blev anvendt som forhørsmetoder, hvilket selvfølgeligt var imod Danmarks officielle politik. Den daværende VK regering fik effektivt syltet sagen – men blev senere afsløret i at have haft tætte kontakter til USA om tilsløringen. Krænkelsen af Grønlands luftrum/landfaciliteter blev oplevet som endnu et dansk dobbeltspil i forhold til at respektere øens suverænitet.

14.Dansk ”faglig kultur imperialisme” slår stadig igennem i øens lovgivningen/faglig forskning mv. Som nævnt er levealderen på Grønland 10 år kortere end i Danmark. Alligevel fastholdes danske normer om myndighedsalder, kriminel lavalder, stemmeret, seksuel lavalder mv. Grønlandske kvinder føder første barn, når de er 19. I Danmark er tallet 30 år. Fødselsraten er 2,3 mens den i Danmark er 1.75, hvilket betyder, at Danmarks befolkning er aftagende, hvis det ikke var for indvandring – mens Grønlands befolkning stiger støt. Det ville derfor fx være naturligt, at den seksuelle lavalder på øen blev sænket til 14 år. Tænk hvad det statistisk ville betyde i forhold til statistik om pædofili, seksuelle krænkelser mv.

Dette er mit bud på nogle af de koloniale/postkoloniale krænkelser, vi historisk har påført grønlands folk og bør undskylde. Listen kunne let gøres længere: grønlandske morddømte/farlige fanger opbevarer stadig i danske fængsler; alvorlige psykiske syge grønlændere holdes ”indespærret” i Danmark; alvorlige syge nedsendes til behandling i Danmark. Mange er tvunget til at dø på lang afstand fra deres kære, fordi der endnu ikke er et centralt hospice eller udbyggede palliative/lindrende foranstaltninger på Grønland.

Man kunne også inddrage, at mediebillet på Grønland i den grad monopolagtigt er præget af Danmark, samt at der ruller en fedmeepidemi hen over øen, fordi madudvalget i den grad er præget af usunde, danske madvarer.

Men lad os stoppe her.

Afslutning - undskyld

Mange overgreb er historiske forklarlige. Mange er ikke!

Danmark bør påtage sig sin koloniale skyld. Sige undskyld til det grønlandske folk for de historiske overgreb/bede om tilgivelse. Gå konstruktivt ind i Forsoningskommissionen. Det er kun således, at vi kan få en reel forsoningsproces i gang og forhåbentlig få beredt klippegrunden og jordbunden for et fremtidigt konstruktivt samarbejde, som bevirker, at Grønland vælger at fastholde sin historiske tilknytning til os og forbliver et elsket, fantastisk søstre/broderland.

 

Niels Peter Agger