I Urbjergets stilhed

I Urbjergets stilhed

Jujols odde til mørkets kræfter

(Skrevet i Jujols – kollektiv huset i franske del af Pyrenæerne, kirke fra år 900, Perpignang - 900 meters højde, vidsyn, udsyn til Middelhavet og Mont Carnigou. Efterår 2006.)

Mørk vind smyger op af bjerget

Leger i uro

Stemmer mit sind mod intethed

Hiver i cypressernes kroner

Vil ha mig med

I sindssygens luftdans

Med de guløjede musvåger

Ude på regnpisket veranda

Mens ungnymfen (AS)

Går skumringsamok

Mennesket

Har for længst forladt

Disse øde vider

Kun forvirrede danske turister

Ledende efter deres tabte sjæl

Er stadig strandet her

I støvede hustomter

Fyldt op gennem tiden

Med bjergets onde ånder

Der siver op gennem granit

Fra de lange perioder

Hvor bare intethed var

Og en enkelt mosguito

Leder summende efter liv

Når jeg er stille nok

Ikke fyld op

Med sprut og smøger

Taler stemmerne til mig

Ud af stenene

Der blev stablet op

I en hedensk tid

Hvor sol var gud

Månen elskerinden

Og vinden hans stemme

Skruer op for Pink Floyd

Og lader den aldrig

Stoppe helt

Ved at offerstenen

Hvor de med obsidianknive

Knækkede brystkassen åben

Hev det dampende hjerte ud

Og blotede det mod solstrålerne

Før det blev smidt i det sydende offerkar

Er muret ind i huset

Og nu skriger i urtidstørst

Når jeg uforsigtig

Vender ryggen til

Jeg har set skyggehæren

Flygte ned i floddalen

Hvor bilmasserne

Gearskiftende stønner

Af menneskebehov kontrol

Hvor kirkeklokkemalm

Stadig forsøger at skærme os

Mod hedenskabs barbari

Men det var før

De hjernesprækkede hollandske hippier

Kom strømmende hertil

Mørkt vind smyger op af bjerget

Og jeg er tung

Som granit

Og skider grønt

Under halvmånen

En enkelt flagermus

Kysser min kind

Som var vi brødre

Mørkt vind smyger op af bjerget

Leger i uro

Stemmer mit sind mod intethed

Hiver i trækroner

Vil ha mig med

I den sindssyge dans

Og jeg er tung

Som granit

Og skider grønt

Under halvmåne

En enkelt flagermus

Kysser min kind

Som var vi brødre

Og dansen begynder

Med urtids ånderne

Som nu stirrer koldt

Ud af rødplettede øjne

Og jeg skriger igen

Når de tavse samler sig

Om mit natteleje

Og vil ha hjerteblod

For at dæmpe

Bjergets skrig.

Vi er de sidste

Der venter

Medens lavlandet

Fyldes op med blod

Og hver bil

Styres af en zombi

På jagt efter

Morgensødmen

Da smilede gudinden

For sidste gang

Hendes øjne er sprækker til helvede

Hendes kusse en spiraltrappe

Anusåbningen et sehul til himlen

Og hendes klitoris

Befolket med sugekoppeslangearme

Rækker sædsulten ud efter mit slappe lem

Begynder ydmygt at pakke AUDI´en

På bjergkanten over øst

Stiller indianerne sig truende op

På deres helvedesheste

Gør klart til

Det allersidste angreb

Vil bare ha skalp

Da jeg hastlukker huset

Slukker for strøm og larmemusik

Vil flygte tilbage til civilisationen

Er det alt for sent

Åndeskabte vindbølgende

Feminine tågeskyer

Dækker totalt dalen af

Bjergvejen ned bliver opløst

I bugtende dæmonstyret kurver

Ønsker at slynge mig ud i intet

Hvor mit lig vil ligge rådnende

I frodige hashmarker

Tumler tilbage huset

Opad æslernes sti

Får åbnet den tusindårige frønnede fordør

Griber usynlige skysko

Kaster mig angstskrigende ud i Intet

Styrer østpå hen over Katarernes borge

Lander omtåget vest for Perpignang

Vakler ind banegård

Første tog Barcelona

Hvor flyet venter

Problemer med

At få skysko ombord fly

Fucking synsk spansk deskarbejder

Men 1000 euro afhjælper alting

Fly i luften

Fatter stadig ikke

At ADUI bare dukker op lufthavn

Mens Jujols dæmonerne

Afventer næste uskyldige offer

Samlivskastrerede eller single enlige ofre?

Bevæbning?